Terapi

Du finder min terapipraksis centralt beliggende i Bogense,

med en uforstyrret placering i den smukke fredskov.

Formålet med terapi

Helt overordnet er formålet med terapi, at du/I skal få det bedre. Det kan handle om at komme godt igennem en livskrise, overvinde din angst, slippe af med stress, højne dit selvværd og selvbillede, opnå et ønsket mål eller generelt opnå større livsglæde og tilfredshed.

Når man har det psykisk og følelsesmæssigt dårligt, fylder de negative følelser og tanker for meget, og de strategier eller handlemønstre man har udviklet, er ofte ikke hensigtsmæssige for det liv, man ønsker at leve. Strategier og handlemønstre kan for eksempel være overdreven kontrol, for lidt eller for meget tilpasning, for høje krav til sig selv eller destruktive tanker.

Terapien vil give dig indsigt i og gøre dig bevidst om de vanskeligheder og udfordringer, du står i. Herefter kan du lettere træffe de beslutninger og skabe de forandringer, som er gode og værdifulde for dig.

Terapiforløbets længde

Det er meget forskelligt, hvor længe et terapiforløb varer. Der er altid flere faktorer, der er med til at afgøre længden af terapiforløbet. Nogle mennesker har tilstrækkeligt udbytte af få konsultationer, mens andre vil have behov for et længere forløb.

Du/I vil aldrig være forpligtet til et bestemt antal konsultationer. Vi aftaler næste konsultation fra gang til gang.

Livssituation, karakteren af problemstillingerne samt ambitioner for forløbet, har alt sammen indflydelse på antallet af konsultationer.

Hvis du vil høre mere om, hvordan et terapiforløb kan foregå, eller har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende telefonisk samtale.