Jeg har svært ved at forestille mig et mere meningsfuldt arbejde end terapien, og jeg føler mig privilegeret over at få lov at hjælpe klienter med at genfinde livsglæden og det meningsfulde i tilværelsen.
Jeg ser mig selv som et empatisk, nærværende og jordnært menneske og terapeut.
Jeg oplever relationen som et vigtigt fundament for terapien, og jeg ser terapi som et samarbejde, der bygger på nærvær, omsorg og respekt. Jeg har derfor et stort fokus på at skabe en tillidsfuld relation mellem os. Mit ønske er, at du vil føle dig velkommen og taget godt i mod, når du kommer hos mig.
I min klinik er stemningen uformel, og der er plads til både grin og gråd og de tanker du ikke deler med andre.
Min klinik er et fortroligt rum, og jeg har naturligvis tavshedspligt og videregiver ikke oplysninger om mine klienter til myndigheder eller andre.