People Tools personprofiler og tests

Udover min cand.pæd.pæd.psych.- og socialrådgiveruddannelse er jeg også efteruddannet narrativ supervisor hos DISPUK.

Individuel supervision

Jeg tilbyder individuel supervision for mennesker, der fagligt arbejder med mennesker. Jeg ruster dig/supervisanden, til at blive styrket og professionaliseret i dit behandlings-, rådgivnings- og vejledningsarbejde.

Du/supervisanden er som fagprofessionel selv det egentlige redskab i kontakten med andre, og når vi som fagprofessionelle skal bidrage til, at modparten kan rumme sine oplevelser, er det vigtigt, at vi også har indsigt i vores egne ressourcer og forhindringer.

Individuel supervision er vigtigt for dig der arbejder alene om særlige borger-, patient- eller klientopgaver. Ligeledes kan der være behov for individuel supervision ved midlertidige eller særlige udfordringer, uanset om du er en del af en gruppe. Individuel supervision bliver 100% tilpasset til den enkelte, og er derved meget intensivt.

Supervision – så du kan være den professionelle

Du/supervisanden vil tilegne dig indsigt i egen væremåde, reaktioner og ageren, og øge dine fagpersonlige kompetencer, hvilket er en forudsætning for at kunne være den professionelle part i forhold til barnet, borgeren, patienten, klienten eller kollegaen. Der kan være forskellige årsager til, at du er ramt i en sag eller på anden måde har brug for supervision til at arbejde videre i en vanskelig faglig situation. I supervisionsprocessen vil vi derfor sammen skabe rum for refleksion, læring og indsigt, ved at afdække de væsentligste perspektiver i komplicerede problemstillinger. Alt sammen med afsæt i din opgave, men også i din fagprofessionelles oplevelse.

Gruppe supervision

Jeg tilbyder også gruppesupervision på private og offentlige arbejdsplader. Udgangspunktet vil være det samme som den individuelle supervision, men vil også have fokus på jeres samarbejde, sammenhold og helhedssyn i personalegruppen, uanset om I arbejder indenfor samme fag, eller på tværs af fag.
Er det tale om gruppesupervision indenfor samme faggruppe, kan faglighed, involvering og organisatoriske rammer være vigtige elementer.
Supervision i tværfagligt sammensatte grupper, hvor magtkampe og modsætninger kan opstå, vil også have fokus være på at gøre forskellighederne – fagene i mellem – til en ressource, der giver mulighed for læring, og nye handlemuligheder.
I supervisionen vil gruppen inddrages i en reflekterende proces, hvor ideer, tanker og erfaringer deles. Medvirkende til at styrke det kollegiale og faglige arbejdsfællesskab. Gruppesupervision er således med til at udvikle gruppen, med afsæt i kerneopgaven.