Stress og belastning - når kroppen siger fra, før hovedet gør det

Stress er en naturlig reaktion, når kravene omkring os overstiger vores ressourcer gennem længere tid.
For nogle kommer den snigende – for andre rammer den pludseligt.
Fælles for de fleste er, at kroppen begynder at sige fra, længe før vi selv gør det.

Måske mærker du uro, hjertebanken eller søvnbesvær.
Måske glemmer du ting, mister koncentrationen, eller har svært ved at mærke glæde og overskud.
Måske føles selv små opgaver uoverskuelige.

Det er kroppens måde at råbe op på – og det er et tegn på overbelastning, ikke på svaghed.

Der er forskel på at have travlt og på at være ramt af stress.
Travlhed går over igen. Stress bliver siddende – også når du prøver at tage dig sammen.

Mange mærker først stressen, når kroppen begynder at sige fra: søvnen svigter, tankerne kører i ring, koncentrationen forsvinder, og du bliver mere kortluntet eller grådlabil.
Andre oplever følelsen af at miste sig selv – at livet kører for hurtigt, og du ikke længere kan følge med.

Hvis du genkender dig selv i det, er det måske tid til at stoppe op.

Hvad er stress – og hvorfor rammer det så mange?

Stress opstår, når kravene i hverdagen overstiger det, du har kræfter eller indflydelse til at håndtere.
Det kan handle om arbejde, familie, sygdom, relationer eller en følelse af at stå alene med for meget ansvar.

Stress er ikke et udtryk for svaghed, men et tegn på, at din krop og dit nervesystem har været i alarmberedskab for længe.
Og det kan ramme alle – også dem, der normalt har styr på det meste.

Når du ikke “bare skal tage dig sammen”

Mange af dem, der kommer hos mig, fortæller, at de har prøvet at klare det selv længe.
De har skruet op for indsatsen, taget ansvar, været stærke – indtil kroppen sagde stop.
Det er ofte mennesker, der vil gøre det godt for andre, og som glemmer sig selv i forsøget.

Stress handler sjældent om manglende robusthed.
Det handler om, at du har været stærk for længe uden pauser til at lade op.

Tegn på stress

Stresssymptomer kan typisk opdeles i tre kategorier: fysiske, psykiske og adfærdsmæssige.

Du behøver ikke have alle symptomer for at være stresset.
Ofte begynder det som en følelse af, at noget bare “ikke føles rigtigt mere”.

Hvordan hjælper samtaleterapi mod stress?

I samtalerne arbejder vi med at forstå, hvad der har skabt ubalancen – og hvordan vi kan skabe ro i nervesystemet og klarhed i tankerne.
Vi undersøger, hvad der presser dig – og hvordan du kan handle anderledes i din hverdag.
Vi undersøger også dine tanke- og handlemønstre, og du får redskaber til at genkende og reagere på kroppens signaler tidligere.

Samtalerne hjælper dig med at forstå dine mønstre, mærke dine behov og finde mere hensigtsmæssige måder at reagere på.

I terapien arbejder jeg med både kognitiv terapimetakognitiv terapi og narrativ terapi, alt efter hvad der passer bedst til dig og situationen.

Jeg lægger vægt på, at tempoet tilpasses dig. Nogle gange handler det om at få skuldrene ned og trække vejret igen. Andre gange om at finde retning og tage små skridt tilbage mod balance og livsglæde.

Du kan få det bedre

Stressbehandling handler ikke kun om at skrue ned for tempoet – men om at genfinde glæden, nærværet og meningen i hverdagen.
Mange oplever allerede efter få samtaler en tydelig forskel: mere ro, bedre søvn, større klarhed og nye handlemuligheder.

Hvis du mærker, at stress fylder for meget, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Sammen finder vi et trygt udgangspunkt, hvor du kan begynde at få pusten igen – og gradvist genvinde overskuddet.

Når stress ikke behandles i tide

Langvarig stress kan føre til alvorlige følgevirkninger – både fysisk og psykisk.
Derfor er det vigtigt at tage symptomerne alvorligt, også selvom du “bare” føler dig træt eller overvældet.
Jo før du søger hjælp, jo hurtigere kan du genfinde balancen og forebygge, at kroppen lukker helt ned.

Samtaler i klinikken eller online via Teams

Samtalerne foregår i min klinik i Bogense på Nordfyn – 25 minutters kørsel fra Odense, eller online via Teams, hvis du bor længere væk eller ønsker fleksibilitet.
Uanset format handler det om at skabe et trygt rum, hvor du kan lande, tænke højt og få øje på, hvad der er vigtigt for dig.

Ofte stillede spørgsmål om stress - FAQ

Hvad er forskellen på travlhed og stress?

Travlhed er midlertidig og forsvinder, når du får ro.
Stress bliver siddende, selv når du holder fri – kroppen og tankerne kan ikke finde ro, og du føler dig stadig på overarbejde indeni.


Hvordan ved jeg, om jeg har stress?

Når belastningen har stået på så længe, at din krop, søvn, energi og humør påvirkes, er det typisk tegn på stress.
En samtale kan hjælpe dig med at få afklaring og forstå, hvor alvorlig belastningen er.


Hvordan foregår samtaleterapi mod stress?

Samtalerne tager udgangspunkt i din situation og dit tempo.
Vi arbejder både med at skabe ro i kroppen, sortere i tankemylderet og finde konkrete skridt mod en mere bæredygtig hverdag.
Der bruges bl.a. elementer fra kognitiv terapi og metakognitiv terapi, samt narrativ terapi – altid med fokus på, hvad der giver mening for dig.


Hvor mange samtaler skal der til?

Det afhænger af, hvor længe stressen har stået på, og hvordan du har det.
Nogle oplever bedring efter få samtaler, mens andre har glæde af et længere forløb, hvor vi arbejder med at forebygge tilbagefald.


Er samtalerne fortrolige?

Ja. Alt, hvad du deler, bliver mellem os. Fortrolighed og tryghed er grundlæggende for, at du kan få noget ud af samtalerne.


Hvor foregår samtalerne?

I min klinik i Bogense – eller online via Teams.
Uanset hvor, handler det om at skabe et nærværende rum, hvor du kan mærke dig selv og få støtte til at komme videre.