Selvværd - og følelsen af utilstrækkelighed

Mange mennesker kæmper med lavt selvværd og føler, at de aldrig er gode nok.
De lever med en stille indre stemme, der konstant minder dem om alt det, de kunne have gjort bedre.
Selvom du gør alt det rigtige – arbejder, yder, hjælper og forsøger at være “den bedste udgave af dig selv” – så føles det alligevel ikke som nok.

Måske sammenligner du dig med andre, og har følelsen af at ikke være lige så god.
Måske har du svært ved at tage imod ros.
Måske mærker du en indre uro, der fortæller dig, at du skal præstere for at være noget værd.

Følelsen af utilstrækkelighed handler sjældent om evner – den handler om gamle fortællinger, forventninger og erfaringer, som du har båret med dig gennem livet.

I terapien arbejder vi med at genfinde et mildere blik på dig selv, og skabe et sundt selvværd, der ikke afhænger af ydre præstationer eller andres vurderinger.

Et skridt mod bedre selvværd og et mere nænsomt selvbillede

At arbejde med selvværd handler ikke om at blive perfekt – men om at finde ro i, at du allerede er god nok.
Hvis du ønsker støtte til at finde tilbage til den følelse, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Sådan kan lavt selvværd vise sig

Et lavt selvværd kan komme til udtryk på mange måder.


Hos voksne
kan lavt selvværd komme til udtryk som social tilbagetrukkenhed, usikkerhed, nedtrykthed,  perfektionisme eller vrede.
Ofte kan hyppige sygemeldinger også være til stede, da kombinationen af lavt selvværd og mødet med andre bliver uoverskueligt og overvældende.


Hos børn og unge
kan lavt selvværd komme til udtryk som usikkerhed, skoletræthed, perfektionisme, tilbagetrækning, grådlabilitet eller vrede.

Fælles for både børn, unge og voksne er, at nogle reagerer udad – andre vender smerten indad.

Uanset hvordan dine reaktioner viser sig, er det et tegn på mistrivsel, der fortjener omsorg og hjælp.


Måske vil du kunne genkende noget af det her:

Sådan arbejder jeg med selvværd og utilstrækkelighed

I samtalerne tager vi udgangspunkt i din livssituation og dine tanker om dig selv.
Jeg anvender elementer fra kognitiv terapi, metakognitiv terapi og narrativ terapi, alt efter hvad der giver bedst mening for dig.

Vi arbejder både med:

  • at forstå, hvor de negative tanker og selvfortællinger kommer fra

  • at skabe et mere realistisk og omsorgsfuldt indre sprog

  • at styrke din evne til at mærke egne behov og grænser

  • at finde tilbage til det, der giver dig ro, glæde og mening

Formålet er, at du gradvist genfinder tilliden til dig selv og oplever, at du er nok – også på de dage, hvor du tvivler.

Når selvværdet vokser, bliver livet lettere

Det er muligt at få det anderledes.
Med den rette hjælp kan du finde ind til hvorfor dine tanker om dig selv er som de er, og i stedet få dem vendt til positive tanker og et realistisk og godt selvbillede.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om, hvordan samtaleterapi kan hjælpe dig med at få selvværdet til at vokse.

Samtaler i klinikken i Bogense på Nordfyn eller online via Teams

Samtalerne foregår i min klinik i Bogense på Nordfyn – 25 minutters kørsel fra Odense, eller online via Teams, hvis du bor længere væk eller ønsker fleksibilitet.

Uanset formatet er formålet det samme:
At skabe et trygt og fortroligt rum, hvor du kan lande, finde ro og nå ind til følelsen af et sundt og positivt selvværd.

For børn og unge tilrettelægges forløbet med fokus på tryghed, tillid og små skridt ad gangen. Det er vigtigt, at terapien foregår i et tempo, hvor barnet eller den unge føler sig mødt og tryg.

Ofte stillede spørgsmål lavt selvværd og følelsen af utilstrækkelighed - FAQ

Hvordan ved jeg, om jeg har lavt selvværd?

Hvis du ofte tvivler på dit værd, sammenligner dig med andre, eller mærker en indre uro, når du ikke præsterer, kan det være tegn på lavt selvværd. Det handler sjældent om svaghed – men om gamle mønstre, der kan ændres gennem terapi.


Hjælper samtaleterapi på lavt selvværd?


Ja, samtaleterapi kan hjælpe dig med at forstå og ændre de tanker og selvfortællinger, der fastholder lavt selvværd. Mange oplever efter kort tid mere ro, bedre selvaccept og en mildere indre stemme.


Hvordan foregår terapien?

Vi starter altid med en samtale om, hvad du ønsker hjælp til. Forløbet tilpasses derefter individuelt – nogle har brug for kortere forløb, andre for længere tid. Samtalerne kan foregå i klinikken i Bogense eller online via Teams.


Kan børn og unge få hjælp hos dig?


Ja. Jeg tilbyder også terapi for børn og unge, der kæmper med lavt selvværd, usikkerhed, tristhed eller følelsen af at være “forkert”. Fokus er altid på at skabe et trygt rum, hvor barnet eller den unge kan forstå og håndtere sine følelser.


Hvor lang tid går der, før jeg mærker en forskel?

Mange oplever allerede efter få samtaler, at selvbilledet ændrer sig og selvværdet vokser.
Men varigheden afhænger af, hvor længe mønstrene har stået på, og hvor meget du øver dig mellem samtalerne.


Kan jeg få samtaler online?

Ja. Du kan få samtaleterapi både i klinikken i Bogense eller online via Teams.
Online-samtalerne fungerer på samme måde og giver fleksibilitet, hvis du bor langt væk eller har en travl hverdag.


Er samtalerne fortrolige?

Ja, altid. Alt, hvad du fortæller, bliver mellem os.
Fortrolighed og tryghed er forudsætningen for, at du kan få ro og tillid til processen.